Selv om man anstrenger sig for at følge med i verdens gang, så undslipper meget af informationsstrømmen nødvendigvis ens opmærksomhed. Således forbigik det mit øje, at selveste James Taylor har været i København og give koncert. Hvis ikke jeg havde læst Klaus Lynggaards meget positive anmeldelse i fredagens Information, så var dette indlæg nok ikke blevet til noget.
Engang var James Taylor en langhåret, ranglet hippie-knægt med smag for heroin. I dag er han en ældre skallet herre med styr på tilværelsen. Men noget har ikke forandret sig synderligt: Den ‘den uimodsigelige melodiske sans, de lyriske tekster, det udsøgte guitarspil og den behageligt modulerede og bløde stemme’. For nu at parafrasere Lynggaard. Tag hvilken som helst af mandens lange række af plader, og du får samme kvaliteter i ørerne hver gang. Og heldigvis for det. Det er rart at nogle ting ikke forandrer sig meget. I en turbulent tid. Specielt når kvaliteten holder.

Sweet Baby James: