Gallaghers og Lyles “When i’m dead and gone” ville ikke sådan slippe min hjerne i går. Og måske har det også noget at gøre med, at jeg pt. læser Greil Marcus’ klassiker om amerikansk musik Mystery Train, der i senere oplag er blevet udvidet med omfattende noteafsnit om de forskellige musikere, der bliver behandlet bogen. Således bluesmanden Robert Johnson, hvis gådefulde og mytologiserede levned bliver behørigt kommenteret. Og lige netop Robert Johnson har noget med Gallagher og Lyle at gøre. Hvis man læser teksten til “When i’m dead…”, så falder man over linjen “hey there, ladies, Johnson’s free”. Og meget tyder på, at lige netop den Johnson, der er tale om, er Robert Johnson. Gallagher og Lyle – og hele orkesteret McGuinness Flint stod i stor gæld til bluesens urfædre, bl.a Robert. Og således afsløres igen de forfinede associative forbindelser, der er i musikken.

Early this mornin’
When you knocked upon my door
Early this mornin’ whoooo
When you knocked upon my door
And I said ‘hello Satan’
I believe it’s time to go

Me and the Devil
Was walkin’ side by side
Me and the Devil, whoooo
Was walkin’ side by side
And I’m going to beat my woman
Until I get satisfied

She said you don’t see why
That I would dog her ’round
Now baby you know you ain’t doin’ me right don’tcha
She say you don’t see why, whoooo
That I would dog her ’round
It must-a be that old evil spirit
So deep down in the ground

You may bury my body
Down by the highway side
Baby, I don’t care where you bury my body when I’m dead and gone
You may bury my body, whoooo
Down by the highway side
So my old evil spirit
Can get a Greyhound bus and ride