Oh I love you baby, I love you night and day
When I leave you baby, don’t cry the night away
When I die, don’t you write no words upon my tomb
I don’t believe, I want to leave no epitaph for twoOh oh oh oh, when I’m dead and gone
I wanna leave some happy woman living on
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone
Don’t want nobody to mourn beside my grave – yeahOh, Mama Linda, she’s out to get my hide
She’s got a shotgun and a daughter by her side
Hey there, ladies, Johnsonґs free
Who’s got the love, who’s got the love to keep a man like me
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone
I’m gonna leave some happy woman living on
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone
Don’t want nobody to mourn beside my grave – yeahOh oh oh oh, when I’m dead and gone
I don’t want nobody to mourn beside my grave
Oh oh oh oh, when I’m dead and gone, when I’m dead and gone
I don’t want nobody to mourn beside my grave – yeahOh ohh la da da
Oh ohh la da da
Oh ohh la da da
På fjæsbogen diskuterer forfatteren Arne Herløv Petersen livets eftermæle. Hvad er det for spor, vi sætter, når vi engang dør? Selv har jeg det nok som ham i Gallagher og Lyles sang “When I’m dead and gone”: Når det er forbi, så er det forbi, hvor banalt og uforståeligt det end er. Og så er det de efterladtes opgave at leve videre. Det er godt nok at sørge og bære sorgen med sig, men det er LIVET det skal handle om – ikke døden. Den sang er en af mine favoritsange gennem alle årene.