Exit: D. J. Fontana – Elvis’ første trommeslager

Author:

Billedet ovenfor (lnt fra sitet elvisnews) viser The King sammen med trommeslageren D. J. Fontana, der døde i onsdags i en alder af 87 år.
Fontana var med Elvis i 14 år, hvilket bl.a. omfattede Elvis’ tidlige optræden hos Ed Sullivan i 1956 og Elvis’ comebackoptræden på tv i 1968.
I nekrologerne fremhæves Fontana for sit no-bullshit-enkle trommespil. Han blev en del af den berømte trio bag Elvis, som også bestod af Scotty Moore (guitar) og Bill Black (bas). Det var i 1954. I 1968 – efter Elvis’ comeback på tv – ville Elvis have Fontana med til Las Vegas, hvor The King skulle optræde. Men i mellemtiden havde Fontana fået et godt job i Nashville som session- og studiemusiker – og takkede derfor nej til Elvis’ tilbud. Som sessionmusiker arbejdede Fontana sammen med en perlerække af store kunstnere, lige fra Paul McCartney og Ringo Starr til Dolly Parton.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *