Velo-Solex – en erindring

Author:

Donald har rørt ved min erindringsgenerator. Velo Solex var kodeordet. Da jeg blev konfirmeret fik jeg en ny cykel, som jeg havde ønsket mig. Det var en lysegrå SCO med tre Tornado-gear. Jeg kan endnu huske, hvordan den stod inde på mit værelse, funklende ny og duftede herligt af cykelsmedeforretning. Jeg skulle primært bruge den til at køre til skole på. Der var ikke langt fra parcelhuset til Sædding Skole, vel en 500 meter eller sådan. Afhængigt af, hvilken af de to veje man tog.
På vej til skolen blev jeg som regel overhalet af Vibeke. Hun gik i min klasse og var lidt ældre end os andre. Derfor kunne hun køre på en Velo Solex. Vibeke var ikke blot den ældste af pigerne, også den mest begærede. Mørt hår og – for alderen – iøjespringende former. Dertil en hel del uimodståelig charme og talent for lattermild flirteri. Desværre var hun uopnåelig for os drengerøve. Hun stilede højere…
Når jeg tænker på Velo Solex, så ser jeg altid for mit indre blik Vibeke drøne af sted ad Neptunvej med vinden i det mørke hår…

2 thoughts on “Velo-Solex – en erindring”

  1. Det er vel nok et pragfuldt billede. Er der nogen damer tilstede, som kan udtale sig om hvorvidt dette kvindeideal er politisk korrekt, denne automatisk bedårende, selvsikre, sådan-ser-jeg-også-ud-om-morgenen kvinde?
    Vib’ke, Vib’ke, Ã¥h hvor er du sød og net …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *