Bortset fra pladen Concert in Central Park, som Simon lavede med Art, så var firserne et lidt tyndt år rent kommercielt. Efter One-Trick Pony kom Hearts and Bones, der egentlig var tænkt som en duoplade. Men da Art gik sin vej, så måtte Simon selv færdiggøre pladen som solo. Den solgte relativt dårligt og kritikerne var ikke så begejstrede, så det gjorde noget. Men også denne plade vinder ved et genhør, nu hvor samtidens interesse og meninger er fortid. Sådan er det heldigvis med kunst…