Min gamle studiekammerat, tv-journalisten, har sendt mig lister over sine pladesamlinger. Og det er – for en samler og nostalgiker som mig – sjovt at studere, hvad sådanne lister rummer.
Og mit øje faldt over et par agit-prop-titler fra halvfjerdserne. Jesper Jensens og Benny Holsts plade “Den første maj”, der udkom med knaldrødt omslag i 1971 som Demos’ anden pladeudgivelse og blev et stort hit dengang for Demos-forlaget. Med sange, der med mundrette sætninger og vers satte ord på en socialistisk opfattelse af den verden, vi levede i dengang. Tekster – Jesper Jensen – der stadigvæk har noget at sige. “Inderst inde ved vi godt, hvordan det skulle være”, som min kammerat skriver og citerer.
Ikke al agit-prop-musikken holdt vand. Men meget af det gjorde. Røde Mors samlede værker holder stadigvæk – ikke mindst musikalsk. Og Benny Holsts første maj-sange står stadigvæk flot i deres usmykkede enkelhed. Sjovt nok er samme Benny nu aktuel med en ny plade – Sepiadage – der fik en meget flot anmeldelse af Klaus Lynggaard i Information.
Vi nærmer os første maj, og jeg undrer mig over, om Første Maj-pladen mon er kommet på cd? Jeg tror det ikke. Men den burde være det.
Her er Benny Holst med sin afdæmpede, enkle og fine udgave af Dylans Forever Young – Til Evig Tid.
Sangen om merværdi
Jeg står op om morg’nen og går hen på mit job,
og jeg laver noget, og jeg får min løn.
Men det jeg laver er mere værd end det jeg får.
Hvordan sku’ nogen mennesker ellers ku’ bli’ rige uden at lave noget?Nogen er mere værd end det de får.
Andre bruger mere end de er værd.
Penge alene skaber ingen værdier
Penge skaber penge – papir, papir
Jeg tror, at man sunder sig oven på Berlin-murens forsvinden. Men, jeg tror, det kommer igen. Måske ikke så agit-proppet, men det kommer.
tankevækkende er det, at venstrefløjen i de sidste mere end tyve Ã¥r stort set ikke har produceret noget man husker… hvad var det lige, der skete..? man kan sÃ¥ trøste sig med at højrefløjens sidste hit ligger tilbage i 30’erne…