En af dagens avisoverskrifter lyder: Massiv sexchikane på plejehjem. I følge nyheden består massiviteten i, at en tredjedel af social- og sundhedshjælperne på de københavnske plejehjem oplever sexchikane fra plejehjemmenes beboere. Venstres medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune, Leslie Arentoft, der er kvinde, kalder det “helt vanvittigt”, men erkender samtidig, at det kan være svært at undgå i fag, der arbejder med demente og psykisk syge borgere.
Men – er der så tale om sexchikane? Forudsætter begrebet sexchikane ikke, at der er tale om en bevidst handling udført af en person, der så at sige er ved sine fulde fem? Charlotte Agger, der er forstander på demenscentret Pilehuset, siger da også til Jyllands-Posten, at der “som regel” ikke er tale om “decideret planlægning”, når de seksuelt betonede handlinger finder sted. Fx når en ældre dement mandsperson finder behag i en kvindelig plejeassistents “bløde og runde former” og begynder at røre ved hende, som det udtrykkes.
Bunder denne såkaldte nyhed ikke de vores fremskredne nypuritanske, seksualforskrækkede hysteri i stedet for? Forestiller man sig i ramme alvor, at mennesker, der er spærret inde på institutioner på grund af alder, demens, sindslidelser osv. holder op med at være seksuelle væsner, blot fordi den offentlige seksualmoral foreskriver det?
En lille omgang sexchikane…