I går aftes kom jeg – som så ofte – tilfældigt til at se lidt af en udsendelse om stofmisbrug og afhængighed. En britisk udsendelse med en utålelig ex-junkie som hovedperson, hvor der bl.a. blev drevet rovdrift på den tragiske historie om Amy Winehouse.
Nå, men det fik mig til at tænke over, hvilken rolle stofferne har haft i mit eget liv og i min historie. Jeg har aldrig selv været nærmere stofferne end til at prøveryge hash et par gange – uden den ønskede saliggørende effekt (jeg er ikke-ryger og røg får mig til at hoste uhæmmet). Lidt bedre gik det med en hashte, uden at det var mindeværdigt. Til gengæld kostede stofferne to af mine barndomskammerater livet. Det har jeg erfaret her mange år senere. Begge var kammerater i folkeskolens første klasser. Den ene var oven i købet min sidekammerat de første år på Vestre skole, en forsagt lille fyr, der havde problemer både derhjemme og med at følge med i skolen. Den anden en vildbasse, der især gjorde sig bemærket i gymnastiktimerne, hvor han kunne få afløb for sin vildskab. Begge endte de med nålen i armen flere år senere. Og det er sgu trist at tænke på.