Det er ikke min mening at være morbid, men åbenbart er der mange fra musikscenen, der forlader os i denne tid. Således døde trommelslageren Brian Davidson for en lille uges tid siden, kun 66 år gammel (RIP). Davidson sad bag “gryderne” i det kendte, engelske progressive rockband The Nice, der fejrede store triumfer i blandt andet Danmark og det øvrige Skandinavien dengang tilbage i tresserne. Nice var foregangsmænd, når det drejer sig om progressiv rocksammenblanding af elementer fra jazz, klassisk musik og rock. Og deres debutplade The Thoughts of Emerlist Davjack faldt øjeblikkeligt i anmelderens smag, da den udkom i 67. Bandet fortsatte frem til 1970, hvor de gik hver til sit, fordi den kommercielle succes ikke stod mål med den kunstneriske.
Nice lagde også grunden for Emerson, Lake & Palmers senere succes inden for samme musikalske ramme. Ud over Davidson på trommer bestod bandet af Keith Emerson på tangenter, Lee Jackson på bas og David O’list på guitar. Sidstnævnte forlod dog bandet omkring deres andet album, Ars Longa Vita Brevis (68), hvorefter gruppen blev en af de få legendariske trioer i beatmusikken.
Vi præsenterer – The Nice fra Beat-Club – Hang on to a Dream (1969):
Og deres kendte og potente version af Bernsteins America (68)
@mb: Ja, uforudsigelige og herligt eksperimenterende var Nice. EL&P var mere dresserede, efter min mening.
Man mÃ¥ dog sige at sangerens stil ofte er en ‘aquired taste’ – hvis man er venlig.
Greg Lake i ELP var en klar forbedring, tilgengæld synes jeg at Nice var mere sprælske, tog flere chancer og var ret spøjse i sin uforudsigelighed.
Keith Emerson spiller endnu og er stadig i særklasse.