Man kan ikke kalde sig dannet, hvis man ikke kender sin Tom Lehrer. Sådan nogenlunde udtrykte min gymnasiebiologilærer sig om vigtigheden af at kende sangskriveren Tom Lehrer. Og siden dengang har Lehrer været en af mine personlige helte. Matematiker og sangskriver, noget af en kombination. Og måske var det fra matematikken, Lehrer hentede skarpheden og uforstiltheden i sine sange, som med en god portion satire og humor tog fat på mange politisk ukorrekte emner, da han havde sin storhedstid i halvtredserne og tresserne. Forurening, atombomben, ligestilling (National Brotherhood Week) og så videre. Lehrer var ikke bange for at lægge sig ud med sit hjemlands establishment. Og han gjorde det – til stor fornøjelse for publikum her og hisset.
I halvfjerdserne trak han sig tilbage fra musiklivet, fordi han blev træt at at optræde og turnere, synge de samme sange igen og igen – og slog sig på matematikundervisningen. Og som fhv. underviser, så tænker man sit… Men Lehrers sange er stadigvæk lige så relevante, som de var, da de blev skrevet og er en stadig påmindelse om, at der er meget, der trænger til at blive lavet om på. Ikke mindst i Trumps Amerika.