Parret Trine Lunaus & Peters Sunds femte albumudgivelse Landet brænder adskiller sig fra de foregående fire – så vidt jeg har kunnet researche mig frem til – ved denne gang at involvere et band af musikere. Ud over Lunau (sang og harmonika) og Lund (sang, guitar og mandolin) udgøres bandet af Palle Hjorth (tangenter, harmonika og klokkespil), Bo Gryholdt (bas), Jesper Elnegaard (trommer), Peter Dombernowsky (trommer, slagtøj) og Marcelo Woloski (slagtøj). Og selv om kollektivet måske ikke er en permanent og varig konstellation (det må tiden vise…), så har resultaterne af indspilningssessionerne præg af tæt og lydhørt sammenspil, sådan som man forventer af en sammentømret band.
Og kollektivet danner en fin ramme og klangbund for Lunaus & Sunds sange, der bevæger sig inden for en klar dansk vise- og folktradition, selv om også Lunau og Sund, som så mange andre danske kunstnere i disse år, er næret af det rodnet af folkelige amerikanske stilarter, man kalder americana. Men ikke mere end at den danske tone har et klart overtag i udtrykket. Og det kan vi takke dels de dansksprogede tekster, der for størstedelens vedkommende udspringer af parret Lunaus og Sunds personlige oplevelser og tanker, selv om der har sneget sig et par tekster af Halfdan Rasmussen og Yeats (i oversættelse) ind. Og dels skyldes det danske parrets samarbejde i den vokale forgrund, hvor Trine Lunaus klare, smukke kvindevokal finder et naturligt modspil i Peter Sunds mørke mandsstemme. Og duoen er stadigvæk – trods det fine bandsammenspil – det naturlige centrum på pladen.
Landet brænder falder med sine personlige tekster fint ind i række af danske folke-vise-album, der siden tresserne har gjort krav på deres plads i lytternes hoveder og hjerter. Og heldigvis for det. Nye lyttere kan passende begynde her. Hermed anbefalet.
Errata: Duoen har gjort mig og andre opmærksom på, at de selv har skrevet alle tekster – altså ingen oversættelser. Jeg beklager fejlen.
Lunau & Sund. Landet brænder. Gateway. Udkom d. 23. marts 2018