Jerry Williams er død, 75 år

Author:

Den svenske rock’n-roller Jerry Williams – egl. Sven Erik Fernström – er død efter nogen tids sygdom, 75 år gammel.

Jerry  kom til verden i en arbejderfamilie i Solna den 15. april 1942. Familien boede i en etværelses lejlighed og moderen døde, da Jerry var tolv år gammel.

I starten af tresserne kom den unge Jerry med i gruppen The Violents, der i 1963 fik fornøjelsen af at agere opvarmning for selveste Beatles på deres Sverigebesøg. Han forsøgte sig med forskellige genrer, fx soul, men fra omkring 1970 og frem var rock’n roll fundamenet for hans solokarriere. Den 25 maj 1977 besøgte han Aarhus og gav koncert i Vejlby Risskov Hallen som opvarmning for selveste Chuck Berry. En vital og energisk opvarmning som jeg husker det. Nu er Jerry ikke mere og et kapitel i svensk rockhistorie er skrevet færdig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *