På coveret til Thulla C. Wambergs nye – og vist nok tiende – plade ser man tre bier. Og titlen og titelsangen “Colony Collapse Disorder” handler også om den noksom omtalte bidød, der hærger i vores verden, fordi vi insisterer på at opdyrke al landbrugsjord og gødske og sprøjte det med profit for øje.:

My sweet honeybee

how I wish I could set you free

into a brand and clean world

while you hum your beautiful melody

hedder det i titelsangens omkvæd. Og med den sangs blanding af håbefuldhed og melankoli anslås albummets grundstemning. Og titlen Colony Collapse Disorder kan måske forstås som en kommentar til verdens mikro- og makroskopiske tilstand i det hele taget. En verden, der er af lave, men hvor der også endnu er plads til længsel mod noget andet og håb om noget bedre.

Og musikken passer fint til denne grundstemning. Der er et umiskendeligt jazz-take på sangene, uden at de er decideret jazzmusik. Man tænker snarere på cirkus, kabaret og gøgl, når man hører Thulla fremføre sine sange, akkompagneret af harmonika, vox-orgel og kontrabas. Og stemningen af kabaret understreges af Thullas lavmæte, næsten sagte, fortolkning af The Doors “People are strange” og ikke mindst Kurt Weils og Bertold Brechts “Alabama Song/Whisky Bar”, som The Doors også gav deres udgave af. Disse sange og Thullas egne giver god mening til projektnavnets karrusel og til hele albummets stemning af svundne tiders lidt dekadente kabaretverden.

Colony Collapse Disorder er ikke en plade, der råber sit publikum an. Den er tilbagetrukket og næsten forsigtig i sit særprægede udtryk. Det er en plade, der skiller sig ud fra det meste, man hører i disse år – både på jazzfronten og på mainstreamfronten. Den er indbydende og forførende (ikke mindst i kraft af Thullas fine, feminine og markante stemme) og udgør et velkomment modspil til meget af den anmassende musik, vi præsenteres for i disse år. Hermed anbefalet.

Thulla s Merry-Go-Round. Colony Collapse Disorder. MusikGalaxen. Er udkommet