Jeg faldt over en fin side med titlen 1960erhistorier, der dyrker den mundtlige fortælling om det, der skete i det årti. [Opdatering: Siden eksisterer ikke mere]. Personlige, ligefremme historier om dengang. Fx Lasse Helner, der fortæller om, hvad der drev de unge pigtrådsdrenge. Det var ikke – i første omgang – musikalske ambitioner eller ønsker om at forandre verden. Det var – sprut og piger. Og det motiv eksisterer stadigvæk. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg havde en kammerat på kollegiet, der ikke lagde skjul på, at grunden til at han spillede guitar var, at han meget nemmere kunne “komme i bukserne på pigerne” (citat efter hukommelsen). Og at dømme efter de hujende piger blandt publikum i X-factor, så har det grundlæggende nok ikke ændret sig – uanset nyfeminisme, ligestillingsdebat og #metoo-debat. Og måske burde det forhold foranledige, at vi endnu engang tager diskussionen om kønsforskellen op…

Og på en dag, hvor Jørgen de Mylius fylder 72, så lad os få Bo Rosschous beretning om Mylius og den ny musiks frembrud i tresserne.