Wikicitat:
“Valentinsdag, som fejres 14. februar, er kendt som “de elskendes helligdag“. På denne dag udveksler par kort, blomster, chokolade eller andre former for kærlige gaver.
Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen.
Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.
Afholdelse af valentinsdag i Danmark er en forholdsvis ny tradition. I Finland, hvor dagen har været fejret siden 1989, er det den næstvigtigste sæson for afsendelse af postkort med 5-5½ mio. valentinskort[1] [2]. USA må siges at være foregangsland for helligdagen. Der sendes hvert år 192 millioner valentinskort.
I Brasilien bliver dagen fejret den 12. juni – kaldes Dia dos Namorados
I populærkulturen har valentinsdag dannet ramme for splatterfilmene My Bloody Valentine (1981) og genindspilningen My Bloody Valentine 3D (2009), samt for den romantiske komedie Valentine’s Day (2010).”
Jovist, det lykkes for amerikanerne at udbrede deres forbrugeristiske kultur til den ganske globe. Det næste bliver nok, at vi også skal fejre den 4. juli – den amr. uafhængighedsdag – bare for at understrege amerikanernes kulturelle overherredømme…
Nå, men hvad kan være mere passende end at spille My Bloody Valentine…