Det var vist Jeppe i Ludvig Holbergs komedie “Jeppe på bjerget”, der revser en af de sortklædte sagførere, som baronen har sat til at lave sjov med Jeppe. Og jeg kunne godt få lyst til nu og da at råbe det samme til alle dem, der har ansvar for behandlingen af vort fælles, nationale sprog: dansk. Det vil sige journalister, kommunikations- og mediefolk i almindelighed, politikere, undervisere over en bred kam, forældre og andre opdragere og så videre.

Vi lever i et lille sprogområde, hvor dansk er hovedsproget for ca. 5.3 millioner mennesker. Og det er som ofte påpeget et så lille sprogområde, at dansk faktisk kan opfattes som  – billedligt talt – en “udrydningstruet art”. På linje med isbjørnen og elefanten. Truslen kommer ikke kun indefra i form af dårlig og utilstrækkelig sprogbeherskelse (hvilket til dels skyldes vores fælles uddannelsessystem), men også – og måske især – udefra i form af en voldsom påvirkning fra det engelske sprogområde. En påvirkning, der kun er blevet desto meget voldsommere som de nye digitale teknologier er vundet frem.

Selv om kloge eksperter, fx sprogmanden Jørn Lund, har talt for besindighed i forbindelse med udrydningstruslen, så mener jeg, at man realistisk betragtet må råbe vagt i gevær og opfordre alle, der taler dansk, til at udøve lidt sprogpleje. Fx ved at tale dansk og ikke en hybrid af dansk og engelsk/amerikansk, når man færdes i offentligheden og på de såkaldt sociale medier.

Et eksempel fra dagens nyhedsstrøm: “Ekspert: Wozniacis karriere er helt outstanding” (Rubrik/overskrift på DR Nyhederne). Hvorfor bruge det engelske ord “outstanding”, når der findes gode synonymer på dansk!? Fx “fremragende”. Eksemplet er symptomatisk for den engelske sprogpåvirknings tilstand i disse år. Der er ikke kun tale om en moderat anglificering af det danske sprog, som vi har kendt i mange år, men om en regulær invasion af sproglige elementer fra engelsk/amerikansk. Engelske/amerikanske ord og udtryk, der erstatter gode danske ord og udtryk. Hvis du er i tvivl om, at det forholder sig sådan, så prøv at lyt til journalisterne på de store medier. Der går ikke en dag, hvor invasionen ikke er i gang. Og det handler ikke kun om, at dansk eksponeres for en massiv påvirkning fra engelsk/amerikansk. Det handler også om, at danske journalister osv. er usikre med hensyn til deres egen sprogbeherskelse. De famler efter ordene, hvis de da overhovedet har dem i deres vokabular. Og det handler igen om mangelfuld (ud)dannelse på det sproglige område.

Hvad kan man så gøre ved det? (hvis man ellers er enig i ovenstående). Man kunne forslå, at man fra politisk hold slog et slag for en sprogpolitik – lidt i stil med den man har i Norge. Hvis man er interesseret i at bevare og pleje det danske sprog, så forudsætter det, at man har en holdning til den massive påvirkning, som den anglo-amerikanske kulturimperialisme har over for det lille sprog, som dansk er. Synes man, fra politisk hold, at det er vigtigt, at bevare dansk? Eller foretrækker man – som det sker i store dele af det private erhvervsliv og dele af uddannelsesbranchen – at erstatte dansk med engelsk. Fx undervise på engelsk (fordi vi er inde i en “globalisering”), give uddannelsesinstitutioner og virksomheder engelske navne og betegnelser?

Maler jeg fanden på væggen? Nej, det mener jeg ikke. Der er faktisk små sprog, der uddør hvert år rundt omkring i verden. Det kan man læse om på internettet. Og selv om dansk ikke hører til de allermindste sprog, så er det alligevel et lille sprog set i forhold til fx engelsk, kinesisk og spansk. Jeg mener, at det er realistisk at se på dansk som en udrydningstruet art. Men det er også realistisk, at vi kan gøre noget ved det – politisk og kulturelt – hvis vi ønsker det. Og det er sådan set det vigtigste spørgsmål: ønsker vi det? Ønsker vi at bevare dansk som et særligt sprogområde?