I 2018 disker DR ikke kun op med fjerde sæson af Broen, men også med en ny britisk minekrimiserie med titlen Prime Suspect 1973, der på dansk er blevet til Jane Tennison. Serien – i tre afsnit – er en såkaldt “prequel” (forløber) til kriminalserien Prime Suspect med Helen Mirren i hovedrollen som Tennison. Og vi følger den unge Tennison (spillet af Steffanie Martini) i starten af karrieren som kvindelig politibetjent, hvor hun dels skal håndtere nedladende mandlige kolleger og deltage i opklaringen af et drab på en ung pige, der findes stranguleret med sin egen BH.

Som så ofte med britiske krimier, så fremstillet det historiske tidspunkt – 1973 – med stor akkuratesse og sans for “tidsånden”. Det sidste er svært og noget af et kunststykke, der kræver både historisk indsigt og digterisk sans for genskabelsen af en sådan. Og det er ikke enhver instruktør og/eller manuskriptforfatter forundt at kunne det (hvis man fx har set den danske film “Kollektivet”, der blev vist fornylig, så ved man, hvor galt det kan gå…). Men endnu engang viser briterne, at de kan det der.

Med til at skabe den rette stemning er valget af lydspor. Og i første afsnit hører man således: Cat Stevens “Lady D’Arbanville”, Pink Floyd “Time”, Joe Cocker “Can’t find my way home”, Bob Marley “Concrete jungle”, It’s a beautiful day “White bird”, Blind Faith “Can’t find my way home” og Roxy Music “Street life”. Men også: Thunderclap Newman “Something in the air”.  Desværre er det en uskik, at mange tv-seriers efterfølgende credit-lister er ufuldstændige, når det kommer til soundtrackets detaljer, så derfor måtte jeg selv researche lidt på nettet for at stykke aftenens lydspor sammen. Men det styrker kun ens oplevelse af en genuin serie med sans og respekt for tidsånden.

https://www.youtube.com/watch?v=ny5vAuJjFAo