Som nævnt nåede Bob Dylan lige at udsende John Wesley Harding ved udløbet af 1967. Ellers var det ikke noget udpræget Dylan-år. Og dog – for i marts måned udsendtes den første Greatest-Hits-opsamling med manden med den sikre title Bob Dylan’s Greatest Hits med ti top-40-sange fra mesterens hånd. Og den gik hen og indkasserede hele fem platinplader og blev Dylans mest solgte album overhovedet i USA. En kendsgerning, der måske ikke er helt så  uforståelig, som nogle skribenter mener, når man tager i betragtning, at Dylans følgere gik og ventede på opfølgeren til Blonde on Blonde, og fordi opsamlingen virkelig indholder noget af det bedste fra his Bobness:

Ganske vist handlede udgivelsen først og fremmest om, at pladeselskabet ville malke deres guldkalv på et tidspunkt, hvor Dylan havde en slags pause på grund af sit famøse motorcykeluheld, en afsluttet koncertturnë og usikkerhed om, hvad han havde i ærmet af nye sange. Columbia Records havde brug for at – som det udtrykkes et sted – kapitalisere Bob Dylans kommercielle appel. – Og det er nok ikke svært, når man tager de valgte sange i betragtning, for det er sange fra den bedste skuffe i mandens repertoire. Sange, der med et par undtagelser, alle var udsendt på singleplade i løbet af tresserne. Sange, publikum kendte og elskede.