I mangel af andet og bedre kom jeg til at se programmet “Musikåret 2017 i følge DR3” på tv-kanalen DR3. Og hvis jeg før havde tvivlet på min egen evne til at følge med i, hvad der sker i det nyere musikliv (læs: det, de unge lytter til), så fik jeg godt og grundigt fjernet den tvivl. For der var stort set intet af det, der blev præsenteret, jeg havde hørt endsige hørt om. Men nu lytter jeg heller aldrig til radio DR3, så hvad der har huseret som “uundgåelige” musiknumre er ganske gået forbi mine ører. Og efter at have lyttet til det, jeg blev præsenteret for, må jeg nok også konkludere, at det nok er tvivlsomt, om det ville have fæstnet sig i min bevidsthed. Bortset fra Blondage, Katinka, Mø, Scarlet Pleasure og den unge Helmig, var der ikke et eneste navn, der fik nogen klokke til at ringe.
Nu er der jo heller ikke nogen, der kræver, at man skal følge med i ungdommens musik og musiksmag. Og jeg vedstår gerne, at “min” musik har mange år på bagen (lige som jeg selv, selvfølgelig), og at mit hjerte nok stadigvæk banker for den – selv om jeg er åben for nyt og nye talenter (som der er mange af, jf. mine anbefalinger gennem året). Men det undrer mig lidt, at man under overskriften musikåret 2017 kan forbi vigtige og væsentlige udgivelser fra de ældre generationer, fx fra Sebastian, Kim Larsen og Savage Rose. Og jeg tillader mig at tage det som udtryk for en særlig navlebeskuende tilgang i dette program. Som om P3s playlister afspejlede musikåret 2017 i dets helhed! Og med i omegnen af 5000 udgivelser på årsbasis, så er der meget, der slet ikke kom i betragtning af det program. Og så hjalp det ikke meget, at programmet blev præsenteret af to relativt voksne studieværter, der også havde ungdommen bag sig. Programmet var udtryk for, som der stod til sidst, DR UNG. En misvisende programtitel med andre ord.
Det ligner næsten en tanke: DR2 har en temaaften om Kim Larsen i dag d. 30. december. Men der er nok bare tale om en tilfældighed.