Curved Air – Backstreet Luv

Author:

På Youtube faldt jeg over en gammel optagelse fra tyske Beat-Club – capacsk tv-nostalgi-program – med det engelske progressive band Curved Air. Curved Air, der tog navn efter komponisten Terry Rileys musikstykke “A Rainbow in Curved Air”, udmærkede sig ved at have en iøjne- og iørefaldende forsangerinde, Sonja Kristina Linwood – og ved at bruge violin (spillet af Francis Monkman). Bandet har haft mange udskiftninger undervejs, men Sonja Kristina har været den gennemgående figur. Et enkelt hit er det blevet til. Det kom året efter bandets dannelse i 1969. Med Backstreet Luv kravlede de op på hitliste i 1970 og på albumlisten med deres debutplade Airconditioning, der blev nr. 1. Bandet gik i opløsning i 1976 efter indspilningen af Airborne.
Kendetegnende for Curved Air er blandingen af mange stilarter – klassisk, folk, elektronica, rock osv. Som det er tilfældet med andre progressive bands fra perioden er de gået hen og blevet kult med hjemmesider, der dyrker dem heftigt. Curved Air blev – som så mange andre – for et stykke tid siden gendannet.

Backstreet Luv

2 thoughts on “Curved Air – Backstreet Luv”

  1. @Donald: Gendannet, blev de. Ja, man kan altid diskutere de der genrebetegnelser. Men sÃ¥ længe musikken er værd at lægge øre til, er det nok lige meget, hvad det hedder…

  2. Hvad blev de for et stykke tid siden?

    Det er fint billede. Nogen vil sige, at det illustrerer den “psykedeliske stil”, jeg ville sige at det fremhæver en kvinde med et venligt blik. Man fornemmer et nærvær! Tværs gennem rum og tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *