Kvantitativt betragtet vara 1967 et lidt pauvert år for The Beach Boys. Kun to album blev det til – Wild Honey og Smiley Smile – efter de foregående års overflod – 3 album i 1963 og 4 i 1964. Men bag kvantiteten gemte sig store musikalske forsydninger i bandet. Med de to album i ’67 distancerede Beach Boys sig fra deres oprindelige solskins-vokalpop med en ny æstetik, der tog næring fra soul, Rhythm and Blues og – ja- psychedeliaen, som ingen vist helt kunne undgå (måske bortset fra Frank Sinatra og den slags kunstnere). Det sidste var nu nok mest i det udvortes – det blomstrede cover. Musikken derimod var mest soul og R&B.
De to album var også restprodukter af de mytologiske tilløb til indspilningen af det legendariske Smile-album, der ikke blev til noget dengang (men siden er udsendt i hele to udgaver). Og kapelmester Brian Wilson var kørt lidt sur i det at være leder og så gerne at broder Carl tog over.
Wild Honey floppede lidt, målt med Beach Boys-alen. Singlerne “Wild Honey” og “Darlin” gjorde sig ikke rigtig på hitlisten og albummet solgte pauvert. Først mange år senere er det blevet accepteret af kritikken som et album med en særlig charme og enkelhed., hvor gruppen gik fra Chuck Berry-påvirkning til soul. I 2001 blev Wild Honey og Smiley Smile udgivet samlet på en CD med en del ekstramateriale (kan anbefales Beach Boys-fans…):