Den første gang, jeg stødte på Tower of Power var tilbage i midten af halvfjerdserne. Jeg stod i en pladeforretning i Esbjerg – vist nok Fona – med et album i hånden med titlen “Urban Renewal” og tænkte: Hvem fanden kan finde på at kalde et album for “Byfornyelse”? Det kunne Tower of Power åbenbart. Det ti mand store funk-band havde allerede en nogle år og plader på bagen dengang. Tenorsaxofonisten Emilio Castillo havde lagt grunden til Tower of Power i slutningen af tresserne og i 1970 fik gruppen sin første pladekontrakt og indspillede debutpladen East Bay Grease. Der skulle dog et par plader til før successen for alvor var hjemme. Det skete med det tredje album – Tower of Power – som bandet selv udgav. Pladen røg ind på en 29. plads på Billboard og endte på en 15. plads.
Tower of Power har aldrig været et rent funk-band. Urban Renewal, som jeg – det siger sig selv – endte med at købe, har sangeren Hubert Tubbs i forgrunden med en rig, soulful stemme og er en herlig blanding af særdeles stramme funknumre og smægtende soulballader. Kort tid efter fik jeg så fat i albummet In The Slot (1975), der besad samme kvaliteter.
Selv om der har været mange udskiftninger, så eksisterer bandet i bedste velgående og turnerer heftigt på begge sider af Atlanten.
Jeg havde den tvivlsomme fornøjelse at se noget af en koncert med bandet i århusianske Ridehuset for en del år siden. Koncerten var en mindre katastrofe på grund af en helt urimelig akustik, der betød, at man kun kunne høre bandet, hvis man stod oppe foran scenen i en afstand af 1-2 meter. Bedre blev det ikke af, at jeg spildte øl ned af Fruen… Så vi gik før tid. Men bandets musik fejler ikke noget.