En kendt fordom lyder, at regeringspartiet Venstre er blevet socialdemokratisk. Forstået på den måde, at hver gang Socialdemokratiet har fremført nogle af sine traditionelle mærkesager – fx omkring Velfærd – så har Venstre planket dem. Men fordommen bygger på en illusion. Regeringspartiet har aldrig elsket den offentlige sektor eller Staten. Vi husker alle den bog, som Poul Nyrup Rasmussen rev i stykker i et provokatorisk stunt: Anders Fogh Rasmussens bog om minimalstaten. Den var båret af en (ny)liberalistisk drøm om at reducere staten og den offentlige sektor til nul og niks. Siden blev samme Fogh Rasmussen statsminister, og det gik op for ham, at staten er en del af regeringens magtapparat, og at vælgerne – også Venstre-vælgerne – ikke ville af med velfærdsstaten. For det er en kendt sag, at borgerlige vælgere både vil have i pose og i sæk. Både pengene i egne lommer og offentlige ydelser oven i hatten.
Derfor er staten svulmet op som en gøgeunge under den siddende regering, der for længst har overhalet socialdemokraterne indenom med hensyn til ansættelse af offentligt ansatte og øgning af de offentlige udgifter. Skattestop eller ej.
Men det skal ikke narre. I regeringspartiets hjerte lurer den gamle til had grænsende mistillid til det offentlige stadigvæk. Den paranoide frygt for, at staten vil overtage borgernes egne penge og berøve dem deres “friheder”. Derfor har vi gennem de seneste år været vidne til det paranoide kontrol- og dokumentationshysteri, der lægger beslag på kolossale mængder af tid og ressourcer i det offentlige og gør det aldeles ineffektivt.
Regeringen er fanget i et had-kærlighedsforhold til staten og den offentlige sektor. Den elsker statsmagten, men hader velfærdsstaten. Staten er et nødvendigt onde for regeringen.
Det seneste eksempel på, hvordan ambivalensen giver sig udslag, er den såkaldte velfærdsminister Karen Jespersens forslag om at pålægge borgerne pligter med hensyn til finansiering af velfærdsydelser. En slags liberalistisk privatisering af offentlige udgifter. Nu, hvor det viser sig, at regeringens snak om velfærdssikring og -reform er varm luft i en pruttepose, så tørrer man de økonomiske problemer af på borgerne. Vil I have Velfærd? Så betal selv af egen lomme! Eller den prøver. For forslaget har selvfølgelig mødt modstand. Blandt andet har regeringen med forslaget gjort regning uden støtterne fra Dansk Folkeparti. Karen Jespersens forslag viser, hvorfor regeringen aldrig bliver rigtige socialdemokrater: Hun og regeringen har aldrig elsket den offentlige sektor og kommer aldrig til det…