Ad svært rekontruerbare, associative veje kom jeg på sporet af den svenske musikgruppe Tintomara, som havde lyttet til tilbage i halvfjerdserne – på Danmarks Radio og vist også på lånte LP’er fra biblioteket. Og heldigvis besidder de danske biblioteker de to plader, som Tintomara  fik udgivet. Dels det eponyme album fra 1979 og Lek fra 1981.

Første gang man hørte noget til musikgruppen i en større kreds var, da gruppen optrådte på kvindekulturfestivalen i Stockholm i oktober 1977, hvor de optrådte sammen med 350 andre navne fra den svenske venstrefløj. Og festivalen resulterede bl.a. i en opsamlingsplade, hvor Tintomara dog ikke var repræsenteret som gruppe. De var dog med på den næste udgivelse Bara brudar (1978) med nummeret “All blues”.

Tintomara bestod på debutpladen af Elise Einarsdotter, piano, Jenny Wikström, elbas, Katarina Fritzén, fløjt, perkussion, altfløjte og Marita Brodin, trommor. Wikström blev siden udskiftet med av Olle Steinholtz, elbas, kontrabas og Brodin blev ersattet af Yvonne Riggebo på trommor og slagtøj. Da Tintomara blev opløst i midtfirserne dannede pianisten Elise Einarsdotter Elise Einarsdotter Ensemble.

Tintomara spiller en akustisk præget, ofte lyrisk, jazz. Og bandet var pionerer i den svenske kvindebevægelses kamp for at få flere kvinder til at spille musik, ikke mindst jazz. I det progressive svenske musiktidsskrift Musikens Magt publiceredes en artikel med den sigende overskrift “Tintomara – fler tjejer till jazzmusiken (nr. 7, 1979).

Jeg har desværre ikke kunnet finde musikeksempler med Tintomara, men kan kun anbefale at man hjemlåner pladerne, hvis man er til progressiv, svensk jazz fra halvfjerdserne.