Kommunal- og regionalvalget er overstået (bortset fra en smule fintælling hist og pist). Og hele mediecirkus eller -scenariet har været som det har været i mange år. Fuldtidsdækning af hele processen, hvor ingen historie forekommer uvæsentlig for de altid nyhedshungrige journalister på de store medier. Men samtidig foregår hele debatten om valgene inden for snævre fastlagte rammer, som kun sjældent sættes spørgsmålstegn ved eller berøres.

For eksempel kom det frem, at mere end halvdelen af de stemmeberettigede ikke havde tillid til politikerne (eller meget ringe tillid til dem). Hvilket af journalisterne blev vinklet således: Hvad vil politikerne så gøre for at og så videre? En vinkling, der i hvert fald ikke sætter spørgsmålstegn ved det politiske system. Det er, som det er, det er blot politikerne, der skal agere anderledes.

Men det er jo et paradoks, at mere end halvdelen af de valgberettigede undsiger politikerne – og så alligevel går hen og stemmer! Og det er sådan et paradoks, filosoffen Slavoj Zizek fremfører i videoen ovenfor som illustration af, hvordan ideologien fungerer nu til dags. Niels Bohr tror ikke på hesteskoens virkning, men har sat den op alligevel, fordi han havde fået at vide, at den virker, selv om man ikke tror på det. Vi tror ikke på det politiske system, men legitimerer det alligevel ved at stemme, fordi vi hele tiden bekræftes i, at systemet er godt nok.