Da jeg for snart mange år siden var fast lytter til Danmarks Radios P3-musikprogrammer lyttede jeg bl.a. til programmet “Folknyt” (tror jeg det hed) med Allan Klitgaard ved mikrofonen. Her excellerede man i folkemusik i alle dens afskygninger, og det er ikke for meget at sige, at jeg brændte godt gammeldags varm på netop den musikstil, hvad enten der var tale om britisk folk som hos fx Fairport Convention eller nordisk.

– Og  ved lytningen til Mads Toghøjs nye plade Rødder blev den gamle flamme tændt igen. Med de indledende toner til den indledende sang “Min barndomsby” blev jeg sendt tilbage til ungdommens forelskelse i folkemusikken. Det var lyden af dengang, der ramte mig lige i nakken.

Og det er nok ikke tilfældigt, for albummet hedder jo Rødder og handler både om sangskriverens rødder i det nordjyske, i Skagen og omegn, hvor Mads voksede op som barnebarn af selveste Fisker Thomas, der allerede dengang i halvfjerdserne var en slags legende (selv om man nok ikke ville bruge det ord på de kanter…), og om de rødder, der er musikalske og stikker dybt. Det sidste understreges kun alt for flot af, at Mads omkring sig har kendte folk som Jens Memphis (fra de navnkundige Gyldne Løver) på fløjte og kor, Flemming Fiol (fra Spillemændene og Poul Krebs) på violin og kor og flere til. Og bedre bliver det kun af, at Mads Toghøj ud over sine egne sange har indlemmet tre sange, der peger tilbage. Det er dels Erik Byes “Anna Lovinda”, der også var en sang i morfarens repertoire, og dels de to traditionelle sange, “Tre både” (irsk) og “Fra Halifax til Spanien” (endnu en af morfarens “hits”).

Så når pladen her har noget gammeldags over sig og henfører denne lytter til ungdommens radiolytteri, så er det ingenlunde tilfældigt. Traditionsbevidstheden er til at tage og føle på hos Mads Toghøj. Her er ingen overfladisk leflen for tidsånden. Man står ved det, man kommer af – menneskeligt såvel som musikalsk.  Mads Toghøj understreger det også i sit forord, hvor han  manende skriver: “Alligevel bliver du aldrig andet end det menneske, din opvaækst gjorde dig til. På godt og ondt. Du er skabt af minder, lyde, lugte, billeder. Uanset hvor gammel, du bliver, er du altid et barn af dine forældre. Barnebarn af dine bedseforældre. Gennem hele livet søger du i en eller anden grad hjem“.

Men man går jo ikke restløs op i sit ophav. Også ens egen tid sætter sig spor i en. Og på Rødder hører man fx de spor, som Mads Toghøjs egen lytten til anden musik end den lokale. Her spores påvirkning fra britisk og amerikansk folkelig musik – lige fra country til americana. Musikalske genrer, der udmærker sig ved en særlig realisme og autencitetssøgen, der også kommer til at præge Mads Toghøjs venden tilbage til morfarens musik.Til rødderne.

Og Mads Toghøj fremfører sangene på sin egen ligefremme facon, der stemmer godt overens med sangenes ærlighed og jordnærhed.

At lytte til Mads Toghøjs plade er – for en vestjyde som mig i det mindste – som at vende tilbage til Vesterhavet og stå på stranden med blæsten i ansigtet og håret og den salte smag af vand på læben. Akkurat som Mads Toghøj gør på det sepiafarvede coverfoto, hvor han står og kigger på det altid urolige, men i det indre roskabende, hav. Det er lidt som at vende hjem, at lytte til disse sange. Geografisk, historisk og mentalt. Og tak for det Mads. Hermed varmt anbefalet.

Mads Toghøj. Rødder. Produceret af Mads Toghøj og Jens Varmløse. Tavin Records/ Deluxe Music. Udkom 27. oktober 2017