På denne dag for 50 år siden, udkom The Monkees’ fjerde album med det blomstrede cover og den fjollede titel Pisces, Aquarius, Capricorn & Jones Ltd. Det var det tredje album i ’67 – efter More of the Monkees og Headquarters, der havde konsolideret gruppens succes efter gennembruddet i 1966.
Det nye album var det første, hvor bandet for første gang selv spillede instrumenterne og havde mere kontrol over produktionen. Monkees var startet som et tegnebordsprojekt med egen tv-serie, men bandmedlemmerne var talentfulde nok til selv at gå efter styringen. Og det sket så i 1967.
1967 blev også det år, hvor det hele kulminerede for Monkees. De udsendte tre singler: “Randy scouse git”, “Pleseant Valley Sunday”, “Daydream believer”. Sidstnævnte blev gruppens sidste nr. 1-hit, og derefter gik det tilbage med populariteten, selv om Monkees fortsatte frem til den første opløsning i 1971.
Pisces…var Monkees’ psychedeliske album, hvilket først og fremmest kunne ses på coveret og høre på gruppens brug af datiden hotteste keyboard, Moog syntheziseren. Ellers var alt ved det gamle: Gode sange, skrevet af kendte sangskrivere (fx Goffin og King og “Pleseant Valley Sunday”) og i fængende arrangementer og udsøgt brug af de bedste studiemusikere.