„Für eine Gesellschaft von Warenproduzenten, deren allgemein gesellschaftliches Produktionsverhältnis darin besteht, sich zu ihren Produkten als Waren, also als Werten, zu verhalten und in dieser sachlichen Form ihre Privatarbeiten aufeinander zu beziehen als gleiche menschliche Arbeit, ist das Christentum mit seinem Kultus des abstrakten Menschen, namentlich in seiner bürgerlichen Entwicklung, dem Protestantismus, Deismus usw. die entsprechendste Religionsform.“ K. Marx, Kapital I, MEW 23, 93.

Min fordanskning: “I et samfund af vareproducenter, hvis alment samfundsmæssige produktionsforhold består i at forholde sig som lige menneskeligt arbejde til deres produkter som varer, alså som værdier, og som forholder sig til hinanden i denne tingslige form af deres privatarbejder, er kristendommen med sin kultus [gudskyrkelse] af abstrakte mennesker, især i den borgerlige udgave protestantismen, deismen osv. den passende religionsform” [Karl Marx, Kapital I, s. 93]

Kritik der Religion ist nicht Atheismus, sondern Wissenschaft Atheismus ist die Kritik des Himmels. Nötig ist
aber Verstehen und Veränderung der Verhältnisse auf unserer Erde. Der Atheismus ist „kritische Religion, … letzte
Stufe des Theismus, … negative Anerkennung Gottes.“ K. Marx, Hl. Familie, MEW 2, 116.
„Für Deutschland ist die Kritik der Religion im Wesentlichen beendigt, und die Kritik der Religion ist die Voraussetzung aller Kritik. … Die Kritik des Himmels verwandelt sich damit in die Kritik der Erde …“ K. Marx, Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie, MEW 1, 378f.

Fordanskning: “Religionskritik er ikke ateisme men videnskab. Ateisme er kritik af himlen. Nødvendig er forståelse og forandringen af forholdene på jorden. Ateisme er “kritisk religion,… sidste trin af teismen, … negativ anerkendelse af gud” K. Marx, Hl. Familie, s. 116
“…kritikken af religionen er forudsætningen for al kritik… Kritikken af himlen forvandles til kritik af jorden…” K. Marx, Kritik af den hegelske retsfilosofi, s. 378 f.

På DR1 finder man det åbenbart passende at indoktrinere befolkningen religiøst i prime time med en serie betitlet “Herrens veje”, hvor en præst i skikkelse af en landskendt skuespiller kæmper sine kampe med familien, øvrigheden, menigheden og ikke mindst troen. Jeg har kun set enkelte scener undervejs, men nok til at nu er tiden åbenhart moden til at vi på public service-kanalen over dem alle skal styrkes i troen på, at kristendommen er den rette vej for os almindelige borgere i en ny-liberalistisk, borgerlige politisk konjunktur. Og det fik mig til at rode lidt rundt i gamle Karls skrifter efter lige netop de ovenstående citater, der helt afspejler, hvad jeg tænker om den sag.

Blot for at understrege, at folk selvfølgelig må tro, hvad de vil, så tager vi lige The Byrds og deres “Jesus is all right”: