Play it on the Tannoys kalder Stranger the horse deres nye album. Og det kan næsten kun tages som en opfordring til at få musikken ud af mobilen eller computeren og ud gennem højtalerne på reolen eller gulvet. Med andre ord en opfordring til at lytte til pladen med en vis volumen og i en god højtalergengivelse.
Hvis denne fortolkning af titlen er rigtig – og det tror jeg den er – så er der god grund til, at man skal følge titlens opfordring. For Stranger The Horse spiller musik, der kun vinder ved at komme ud gennem et par gode højttalere.
Det er musik, der ikke er for fastholdere. Ganske vist genbruger Stranger The Horse mange af rockens stilelementer og griber med forkærlighed ned i gryden musikalske urrødder. Men de gør det på deres helt egen, unikke facon, hvor de eksperimenterer og improviserer så det er en lyst. Men det sker over en dogmatisk skabelon af sange, der i deres grundstruktur og arrangementer er konstante. Det samme gælder for deres opbygning, der indebærer et stadigt stigende tempo. Og på dette dogme vokser musikkens så op som brogede blomstermarker. Det er musik, der – i dere afsæt og i mine ører – kan minde om vidt forskellige musikalske projekter, lige fra de tidlige Alrune Rod over Incredible String Band til de eksperimenterende grupper i Canterbury og på Krautrockens overdrev.
Det er som sagt ikke musik for fastholdere, men musik for sådan nogen som mig, der elsker at gå på opdagelse i et kompleks musikalsk univers. Det er musik, der skiller sig ud ved sin egensindighed og dogmatik. Stranger the Horse er helt deres egne på den danske musikscene og fortjener, at alle med smag for progressiv, eksperimenterende alternativ rock lytter med. Hermed varmt anbefalet.
Stranger the Horse. Play it on the Tannoys. Celebration Records. 20. 10. 2017