I februar 2013 havde jeg fornøjelsen af at omtale Lasse Vestergaards EP Folk & fæ. En dansksproget plade, der var båret af en vis traditionsbevisthed. Det gav sig bl.a. udtryk i en nyfortolkning af Johs. V. Jensens vel nok mest kendte digt “Memphis Station”. Men også i det musikalske udtryk, der lå i kølvandet på den lange række af dansksprogede sangskrivere.

Og på sit nye album Stævne stikker traditionalismen også sit hoved frem. Således kunne jeg ikke – ved lytningen af pladens allerførste sang “Grammofonen” – ikke undgå at høre en diskret, men umiskendelig, indflydelse fra selveste C. V. Jørgensen. I fraseringen, såvel som i selve lyden. Og det selv om sangens indhold befinder sig langt fra Valby bakker, nemlig i Thy, hvor sangeren besynger en anden og deres fælles drømme med udgangspunkt i et konkret sted deroppe nordpå: “En stjernekikkert ved sengen/ viser os hvor drømmene skal stå/ vi er der ikke endnu/ men vi kommer tættere på…”.

Og det er måske et karakteristisk greb i Vestergaards sangskrivning. Udgangspunkt i noget konkret, noget lokalt og derfra en bevægelse eller et spring mod det abstrakte eller et større perspektiv. Som i sang nummer “Lyse nætter”, hvor en køretur med radioen tændt bliver en tur i retning af det fjerne: “Radioen spiller musik fra en ik’ så længe siden svunden tid/ jeg kører fra nord/gennem landet fra kysten/ med kurs mod det fjerne/ Mageløse byer der slukker sig selv…”.

Temaerne på pladen – drømmeri, rejse, selvransagelse m.m. – er ikke nye og bryder ikke med tidsåndens konstante selvoptagethed, men Vestergaard tager gerne afsæt i noget meget konkret. Det være sig huset i Thy, mormors sommerhus eller noget tredje, og det giver en fornemmelse af, at det musikalske omdrejningspunkt befinder sig de-centralt, uden for storbyen og dens puls. Måske et sted i ud-kanten af Danmark?

Lasse Vestergaard holder uden tvivl af det eftertænksomme og reflekterende, og det passer meget fint til hans insisteren – også på denne plade – på at synge på sit modersmål. Det ville nok ikke gå på engelsk…

Hvor folk & fæ havde en tone af folk over sig, så er Stævne trukket mere i retning af rock. Tilbagelænet, rootsy, rock med tilbagetrukne, rungende guitarer, pulserende trommer og fyldige klangflader fra tangenterne. Og arrangementer, der er homogene og som støtter godt op om melodilinjerne. Og resultatet er en form for voksen-poprock, der nok primært retter sig mod lyttere, der er ude over teenagetiden. Hermed anbefalet.

Lasse Vestergaard. Stævne. Produceret af. Jacob Lee Horney. Target. 22. 10.2017