Den korte omtale af Karen Dalton (1938-1993) i går, fik mig af en eller anden grund til at tænke på sangeringen og fortolkeren Eva Marie Cassidy. Måske, fordi de begge var nogle fantastiske sangere. Måske, at de begge fik en krank skæbne. Karen Dalton døde for tidligt af en AIDS-relateret sygdom, så vidt vides. Og Eva Cassidy af en ondsindet tumor.
Eva Cassidy blev kun 33, men nåede at indspille en række plader af stor genremæssig bredde, fra renlivet pop til blues, gospel og jazz.
Man har set det før: At en tragisk død skaber opmærksomhed om en kunstner og fremmer interessen. Således også for Eva. Som Lou Reed udtrykte det på sit album Magic & Loss: Life’s good, but not fair at all.
Efter sin død kom hun på hitlisterne i en række lande og blev en stjerne – især i Storbritannien, hvor BBC gjorde en del for at promovere hendes sangkunst.
Eva efterlod sig en fornem arv af sange, hvor hendes bløde sopran og hendes markante sans for frasering kan nydes. Sammen med Chuck Brown fik hun udgivet The Other Side i 1992. Efter sin død er der udsendt følgende: Live At Blues Alley (1997), Eva By Heart (97), Songbird (98), Time After Time (2000), No Boundaries (2000) ,Method Actor (2002, opr. 1988) og Wonderful World (2004).