Medens jeg var igang med noget andet og drak en kop kaffe, fulgte jeg med i folketingsdebatten på DR1. Den drejede sig – selvfølgelig – om kommunernes økonomi og de seneste ugers protester mod forringelser. Det var virkeligt forstemmende. En vending dukkede op igen og igen: “ude i virkeligheden”. Enten havde de enkelte politikere lige været “ude i virkeligheden” eller også opfordrede de andre politikere til at besøge “virkeligheden” uden for tinge. Det slog mig, at denne formulering afspejler to ting: dels afstanden mellem borgernes hverdagsliv og politikernes politiske liv på tinge og i det hele taget, og dels, at samme politikere åbenbart ikke betragter folketingslivet som virkelighed, og da slet ikke som en del af virkeligheden…
Med Venstres nye papfigur af en politisk ordfører som skydeskive og producent af Venstre-retorik i forgrunden foregik debatten som et økonomisk hokus-pokus, der aldrig forholdt sig til den massive modstand, der er opstået mod regeringens politik, og som netop er blevet dokumenteret ved en opinionsundersøgelse, der viser, at to tredjedele af befolkningen vil give afkald på skattestoppet til fordel for reelt velfærd.
Som stand-up-skuespilleren Lotte Heise i går aftes i en diskussion om balladen på DR1 påpegede, så er det ikke så underligt at mennesker bliver ramt af “politikerlede”, når debatten reduceres til økonomisk hokus-pokus og magtkampsdemonstrationer. Heise gjorde i øvrigt det eneste rigtige i den debat: hun skar igennem hele den luftige diskussion og henviste til forfaldne skoler, børneinstitutioner, hvor børnene ikke længere fik den omsorg og udvikling, som de kræver, og hvor det pædagogiske personale stresser rundt uden at kunne levere det arbejde, de er uddannet til osv. Al snak om udligningsreform, kommunal mangelfuld forvaltning af skattekroner, regeringens mangelfulde financiering af udligningsreformen og kommunesammenlægningerne og-så-videre ændrer intet ved disse forhold, som enhver, der været i kontakt med de pædagogiske institutioner, folkeskoler osv. kan forvisse sig om ved blot at åbne øjne og ører…
Man har i de sidste mange år nu og da talt om parlamentarismens krise. Når man følger med i den politiske debat i disse dage, forstår man det godt…

PS. Læs også Anjas beskrivelse fra virkeligheden i en københavnsk daginstitution – den virkelighed, som politikerne taler om, men ikke forstå en bønne af….
Læs også Paws indlæg om Fogh Rasmussens horrible politiske arrogance….