Fra at være en skurk på forsiden af boulevardaviserne, så er den socialdemokratiske karrierekomet Jeppe Kofoed nu tydeligvis på vej tilbage i karrierefolden. Så vidt, så godt. For mandens lille tête-à – tête med en ung pige er ikke værd at bruge krudt på. Og slet ikke så længe man har en Venstre-finansminister, der har brugt skatteborgerkroner på værtshusbesøg, til hotelværelsesfilm etc. – uden at få ørerne i maskinen. For penge lugter ikke. Sex gør åbenbart. I medierne.
Kofoed-gate, som sagen allerede er blevet kaldt, handler i høj grad om moral. Og det er godt for moralen, hvis der er plads til sidespring af Kofoeds slags (pun unintended).
Men, alligevel er den helt galt med moralen – i det gamle arbejderparti. Det mest uanstændige ved sagen har været, som Anne Knudsen fremhæver i en leder i sidste uges Weekendavis, at ledelsen i DSU og Socialdemokratiet kynisk ofrede en ung pige i en højere sags tjeneste (partiets renommé).
Ikke alene udleverede man hende til kammeraternes mobning og drilleri (i følge rygterne), men eksponerede også hendes helt legitime amourøse forbindelse med Kofoed for forældrene (enhver med teenage-børn vil kunne forstå, hvor ydmygende det kunne tænkes at være på den måde at få krænket sit privatliv) og kastede hende for sensationspressens glammende flok af journalistiske hyæner. Som det fremgår af Knudsens leder, så er der tale om en decideret, illegitim krænkelse af den unge pige – fra de socialdemokratiske lederes side. Bedre blev det ikke af, at Kofoed ytrede sin fortrydelse (på skrømt?) for at redde sit eget skind. Det var at føje spot til spe. Også selv om der kun har været tale om et engangsknald.
Socialdemokraterne burde skamme sig, skriver Knudsen. Og hun har ret. Ofringen af den unge pige, der måtte se de mest intime detaljer om forholdet hængt ud i sladderpressen, vidner om et parti, der kun på overfladen er blevet moderniseret (à la Blair), men i sin kerne er plaget af småborgerlig bornerthed og ængstelse for ikke at være “stuerent” blandt de andre borgerlige partier. Den “sag” burde aldrig have forladt Esbjerg Højskoles matrikel.