Bruce Springsteens Tunnel of Love kom d. 6. oktober 1987 – og runder dermed de 30 år. Men det er nu ikke derfor, jeg vil hive den frem af erindringens dis. Men, fordi albummet – mandens ottende – sammen med det fem år ældre album Nebraska for alvor var med til at åbne Springsteens musikalske verden for mig. Jo, The River havde taget mig med storm og de fire første album, der grundlagde hans succes, var overbevisende. Men med de to nævnte plader kom jeg først for alvor på bølgelængde med Springsteen.

Det er sikkert noget at gøre med, at Springsteen på de to plader kommer ud over den første ungdom. Hans første ægteskab gik i stykker, han opløste sit E-Street-Band for en tid og blev en anelse mere indadvendt og alvorlig – og det afspejlede sig ikke alene i teksterne, men også i musikken, der fik en ny udefinerbar (?) moden resonansbund.