Pete Ham – et sangskrivertalent

Author:

Pete Ham blev ikke engang 30 år gammel. Tre dage før sin 28 års fødselsdag hængte han sig selv ude i sin garage ved hjemmet i Surrey. Angiveligt på grund af økonomiske problemer. Han efterlod sig en gravid kæreste, gæld og en række sange, der viste, at han var en sangskriver, man kunne forvente sig meget mere af. Det var ikke for ingenting, at det netop var The Beatles – med Mal Evans mellemkomst – der sørgede for at give Pete og hans gruppe Bad Finger en pladekontrakt. Jeg har tidligere omtalt Bad Finger og Ham et par gange – her og her – men glemte vist at nævne, at Pete Ham også efterlod sig materiale nok til to post-humt udgivne soloplader. Den første – 7 Park Avenue – kom i 1997 og den anden – Golders Green – kom i 99. Hvis man har en svaghed for sangskrivere med udpræget sans for melodisk pop, så er der noget at gå efter.

Pete Ham (og Bad Finger) Without You

Day After Day

Take It All

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *