Han blev aldrig det store navn, musikeren og sangskriveren Mick Softly, der døde den 1. september i hjembyen Enniskillen, Nordirland, 77 år gammel. Men han var på flere måder en prototype på en ung musikgal mand, der med ungdommens mod og appetit deltog i tressernes britiske musikscene.

Han blev flasket om med traditionel jazz i hjemmet, men som ganske ung kørte han ud i verden på sin motorcykel, lærte at spille guitar og endte med at lave sin egen folk-klub i Hemel Hempstead ( i det østlige England). Og han begyndte selv at optræde rundt omkring og løb bl.a. ind i en vis Donovan Leitch, som han blev gode venner med. Donovan lærte Mick at traktere guitaren mere sofitikeret – og trak ham med ind i pladeindustrien, da han selv fik en succesfuld pladekontrakt. Og Mick indspillede Songs for Swinging Survivors for Immediate Records. En folkplade med kun Mick og hans guitar. En af sangene på pladen, “The war drags on”, indspillede Donovan på sit album Universal Soldier.

Successen kom ikke til Mick, og han måttet i nogle år ernære sig som handelsmand, samtidig med at han spillede rundt omkring. I 1968 vendte han tilbage. Denne gang med et band, Soft Cloud, Loud Earth, der dog hurtigt blev decimeret til en duo og til sidst sendte Mick tilbage på solistsporet. Og med Donovans mellemkomt endt han igen i studiet for at indspille sit andet album. Og der fulgte to albums mere i kølvandet. Plader, der bredte sig over progressiv rock og folk. Det var det kunstnerisk set mest produktive og succesfulde periode, hvor han også fik en del international opmærksomhed.

Men Softly var ikke interesseret i den kommercielle side af musiklivet, og han foretrak at optræde gratis for sit publikum. Han nåede at indspille en håndfuld plader og to af dem – Sunrise (1970) og Street Singer (1971) – er siden blev genudgivet på en dobbelt-CD.