Lad mig starte med konklusionen: Hvis man er til singer-songwriter-kunst med pop-melodiøse, let melankolske hjerte-smerte-sange, fremført af en dejlig stemme og i forfinede, genremæssigt brede arrangementer – ja, så skal man finde en pladehandler og anskaffe sig Emilie Schiøtts nye plade After the Rain.

For det er, hvad Schiøtt byder på på sin nye plade. Ti sange, der alle aspirerer – i større eller mindre grad – til de hitlisteorienterede radioplaylister (og nok skal nå frem). Sange, der har en klar popkvalitet, samtidig med, at de lystig høster fra vidt forskellige genrer som country, blues og – ikke mindst – easy listening-jazz. Schiøtt er tydeligvis en moderne kunstner i den forstand, at hun fordomsfrit blander de musikalske ingredienser i sin musikalske ret, så lyden og atmosfæren får en international, ja, man fristes til at skrive: global, karakter. Sådan som megen moderne musik har det. Resultatet er en slags moderne, voksen popmusik, der matcher en moderne lytter, der ikke er bange for hybride udtryksformer.

På pladen får Emilie hjælp af Nanna (Lüders), der endnu engang leverer backingvokal af høj kvalitet, og af popmusikkens nestor Bent Fabricius Bjerre, der på en enkelt skæring forgylder med sit pianospil. Men selv uden disse kendissers kvalitetstempling af pladen, så rager pladen frem og op i kraft af Emilies dejlige stemme, David Springborgs kongeniale produktion og Michael Soltaus gode sange, der på intet tidspunkt slipper taget i den forførende popappel, uden at blive hverken simpelt banale eller uvedkommende.

Så er du til vellavet sanger-sangskriver-musik, så er der ingen grund til at betænke sig: lyt til After the Rain.

Emilie Schiøtt. After the Rain. Produceret af David Springborg. Hem Records. Udkommer i dag.