Luxury Liner var Emmylou Harris’ andet succesfulde countryalbum, efterfølgeren til Elite Hotel fra 1975. To pæne top 10-singlehits blev det også til med henholdvis Chuck Berry-klassikeren (You Never Can Tell) C’est la Vie og Kitty Wells’ gamle hit Making Believe. Ellers var albummet fyldt op af sange fra Gram Parsons, Townes van Zandt, opkomlingen Rodney Crowell og et par andre solide sangskrivere. Medvirkende til at gøre pladen til en kommerciel succes var uden tvivl også The Hot Band, som hun havde stablet på benene for at få en pladekontrakt med Warner Brothers. Blandt de “hotte” musikere finder man James Burton på guitar, Glen Hardin på tangenter – begge havde hjulpet såvel Elvis som Gram Parsons – John Ware på trommer, pedal steel-guitaristen Hank DeVito og bassisten Emory Gordy Jr., der også havde en fortid hos Parsons. Dertil skal lægges omtalte Rodney Crowell på rytmeguitar og sang. Crowell havde allerede på det tidspunkt fået et vist ry som sangskriver, men stod over for et egentlig gennembrud som pladekunstner. Det første album kom i 1978 med titlen Ain’t Living Long Like This.
Grunden til denne længere indledning er, at jeg er faldet over et par fine optagelser med Emmylou og Hot Band fra hollandsk tv i årene 1977-78: