Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
@hhs: SÃ¥ fikser vi lige slÃ¥fejlen…
😉
Si señor
@hhs: du mener vel (Jan) Sneum?
@Klaus: Ja, og nuancerne, det er dem vi skal have frem. Med eller uden pral! 😉
Jeg har haft fornøjelsen, at arbejde sammen med Sneum i forbindelse med et dansk og et svensk bogprojekt. Det var som nævnt en fornøjelse. Kramshøjs program ’Spadestik og søn’ var ligeledes en fornøjelse…
jeg anfægter heller ikke mylles pionerarbejde – dsb-artiklen gav mig bare et meget mere nuanceret billede af manden (og den verden han skulle navigere i) – og jeg har haft hans storebror som lærer pÃ¥ universitetet, æv-bæv…
@Klaus: Mylius burde skrive sine erindringer. Og jeg håber, at han gør det, for det kunne blive et stykke kulturhistorie.
Jeg har faktisk skrevet om Ud&Se-artiklen og fik mÃ¥ske et lidt andet indtryk. I hvert fald har jeg stor respekt for det formidlingsarbejde, han har gjort gennem tiden. Det er rigtigt, som Peter ogsÃ¥ nævner, at Mylius har været en “poppedreng”, men han har bestemt ogsÃ¥ været andet. Mange progressive og anderledes plader ville jeg aldrig have hørt om, hvis ikke Mylle havde sat pickuppen i den. Og den historie fortjener at blive fortalt.
I øvrigt har jeg haft den glæde, at have The Man Himself blandt mine kommentatorer! Orv.
sidste Ã¥r (tror jeg det var) at dsb’s blad havde et omfattende portræt af mylle som efterlod mig med indtrykket af en mand, der ikke rigtigt vidste, hvad han ville med det hele, men prøvede at gøre alle tilpas (og dermed endte med at fÃ¥ alle pÃ¥ nakken…) og sÃ¥ tilhører han jo kategorien af mænd-over-tres der prøver pÃ¥ at ligne mænd-under-tredive…
@Peter H. Olesen: Jeg er ganske enig med dig. Og ikke mindst Mylius’ tv-karriere har nok skygget lidt for hans pionerarbejde dengang i tresserne. I det hele taget er der mange radiomedarbejdere, der fortjener at blive nævnt. Kramshøj takker fx Benny G. Jensen, der ogsÃ¥ lavede nogle lytteværdige programmer om musik, der ikke kun var pop. Jeg har selv omtalt Palle Aarslev. Man kunne ogsÃ¥ nævne Hans Jørgen Skov, der – inden han blev en ledelsesfigur – ogsÃ¥ lavede programmer med progressiv musik, bl.a. huske r jeg en udsendelse, hvor han kritisk gennemgik Bee Gees’ hovedværk – deres Sgt. Pepper-album – Odessa. Og der er flere andre, der ikke bør gÃ¥ i glemmebogen.
Mylles position som pioner i tresserne skal bestemt ikke undervurderes, og manden har da ogsÃ¥ spillet mange gode sange for mig, især i Tipparaden i begyndelsen af halvfjerdserne – men jeg synes nu aldrig helt han klarede overgangen til fjernsynet.
@Peter H. Olesen: Jo, overordnet set. Men jeg husker ogsÃ¥ mange gange, hvor Mylle spillede musik, der bestemt var “progressivt” osv. Jeg har ogsÃ¥ fulgt de andre herrer gennem Ã¥rene og er dem dybt taknemmelig for deres introduktioner til alt det, der lÃ¥ uden for hitlisterne.
Bogen må vi vende tilbage til. Men i hvert fald udmærker den sig ved nogle fine sort-hvide fotos af diverse navne i rocken.
Og sÃ¥ er det jo trist, at manden fik fyresedlen i 2004…
Mylius er og bliver en popdreng, mere til Cliff end Elvis, hvorimod Erik Kramshøj og de jævnaldrende Jan Sneum, Ole Reitov, Hans Otto Bisgaard og Jan Borges var uregerlige rockdrenge fra sentressernes undergrundsscene. Jeg havde stor fornøjelse af at lytte til dem i radioen i halvfjerdserne – lige fra dengang rock stadig hed beat i DR – og sidenhen, da jeg selv sÃ¥ smÃ¥t selv begyndte at støje og lave blade og plader har jeg flere gange mødt dem. De er en gylden Ã¥rgang, hvis du spørger mig.
Jeg har faktisk selv bogen, fik den tilsendt af manden selv, men med skam at melde har jeg endnu ikke fået læst den. (Kramshøj er jo iøvrigt også noget af en kapacitet blandt ornitologer!)