En Måske i århus

Author:

Jeg tror, vi skal bygge en Måske i århus. Et bygning med et stort tårn, der rager op over alle de prestigebyggerier, som man pønser på at bygge i den jyske hovedstad. Højt og iøjnefaldende skal den være. Man skal kunne se den på lang afstand, når man kommer kørende eller sejlende til staden. Måskeen skal være for alle dem, der tillader sig at tvivle og være skeptiske. Tvivle på religionernes nytte, videnskabens udsagnskraft, politikens evne til at gøre verden bedre. Ja, i det hele taget dem, der klør sig i nakken og håret, når de åbner for tv eller læse i avisen. For alle dem, der bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved alt – ikke mindst indgroede sandheder og nedgroede selvfølgeligheder, nedslidte dogmer og tørre ortodoksier. Altså: alle Spørge-Jørgenerne, som ikke tog skade af den endefuld, de fik i deres barndom, men fortsatte med at spørge: Hvorfor det? Hvordan det? Hvorfor dit og dat?
Fra det skinnende blå tårn kan disse tvivlere så kunne kigge ud over byen og det tilstødende land og undre sig over verdens udformning og verdens gang. Der vil være kiggerter med møntindkast til rådighed. Ellers skal der være mulighed for at folk kan gå afsides til små og større rum, hvor de kan få ro til eftertanke og fordybelse. Måske skal der også være et bibliotek med tvivlsom litteratur og dubiøse medier…

2 thoughts on “En Måske i århus”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *