Olympiaden i Kina

Author:

Olympiaden 1968, De sorte pantere markerer sig...
Den kinesiske statsmagt farer frem med bål og brand i Tibet. Samtidig forbereder Kina og store dele af resten af verden sig på afholdelsen af de olympiske lege i Kina. Hvordan kan lande, der på papiret går ind for frihed og demokrati (fx ved at deltage i krigsførsel i Afghanistan og Irak) med ro i sinde lade sine borgere deltage i en begivenhed, arrangeret af et stort og mægtigt land, der ikke sætter den enkeltes frihed og demokrati særlig højt? Jeg synes, det ville være logisk at blive hjemme i stille protest.

6 thoughts on “Olympiaden i Kina”

  1. @Carsten Agger: Jeg har overset din anden kommentar i forbifarten. Undskyld. Men du har selvfølgelig ret i, at regeringen vil kaste en boomerang, hvis den fordømmer kineserne, nÃ¥r nu den er sÃ¥ dybt kompromitteret af sit engagement i USAs krigsførsel (med folketingsmandat…). Derfor tror jeg heller ikke pÃ¥, at det vil ske.

    Og selvfølgelig skal der fokus på såvel kinesernes voldsomme fremfærd i Tibet og andre uhyrlige overtrædelser af menneskerettigheder i Kina.

  2. @Capac: Ja, det kan der være noget om – jeg opfordrer sÃ¥dan set heller ikke til en handelsboykot af Kina.

    Dog, en ting: Sæt nu, det lykkes at overbevise den danske regering om, at vi bør fordømme Kina og boykotte OL – hvordan passer det sammen med, at man støtter den amerikanske regering og dens krig til trods for Guantanamo og værre fængsler andre steder? MÃ¥ske vi kunne gøre det endnu bedre og fÃ¥ Bush-regeringen til at gÃ¥ forrest i boykotten …? Jeg ser et potentielt problem her.

    Anyway, mine kollega på iNorden.org Jarle Petterson er enig med dig og opfordrer til, at også bloggere sætter fokus på menneskerettighederne i Kina:

    http://inorden.org/?p=2620&language=en

    – en opfordring jeg sÃ¥ tillader mig at lade gÃ¥ videre here 🙂

  3. @Carsten Agger: Jeg synes, der er forskel. Olympiaden fÃ¥r en omfattende mediedækning – ikke mindst i tv – og bliver dermed et udstillingsvindue for det officielle Kina. Hvis et land eller flere udebliver fra et sÃ¥dant stævne, vil det skabe (politisk) opmærksom. SÃ¥ enkelt er det. Olympiaderne har altid været sovset ind i politik, selv om nogen gerne vil anskue dem som “rene” sportsbegivenheder…
    Handelsboykot tror jeg ikke pÃ¥. Dels mener jeg, at handelsboykot ofte rammer de civile befolkninger (tag blot Cuba eller Iran som eksempler). Jeg har svært ved at forstÃ¥, hvorfor almindelige civile skal mangle medicin og mad, fordi man er utilfreds med et styre. For det andet er handelsmæssige relationer – kontraktforpligtelser osv. – et godt værktøj for diskret politisk (diplomatisk) indflydelse. Handler man sammen, sÃ¥ snakker man sammen, har indflydelse osv. Og i øvrigt kan handelsboykot – det viser historien – omgÃ¥s, selv om det er besværligt.

  4. Det har jeg selv skrevet lidt om, og min konklusion er stadig den samme: Hvis vi absolut skal boykotte, hvorfor så ikke boykotte dem handelsmæssigt først, før vi boykotter olympiaden?

    Hvis vi kan handle med dem, kan vi vel ogsÃ¥ lege med dem? Og hvis vi ikke vil boykotte dem handelsmæssigt (fordi vi f.eks. ikke har lyst til at betale rigtig arbejdsløn til dem, der laver vores computere, fjernsyn og syr vores cowboybukser), hvad er det sÃ¥ værd at boykotte olympiaden? Ja, jeg spør’ bare ..

  5. @Peter Andersen: Ja, og politik og sport har ikke noget med hinanden at gøre. I øvrigt deltager ingen jo som enkeltpersoner, men som repræsentanter for Danmark, sÃ¥…

  6. “…Hvordan kan lande, der pÃ¥ papiret gÃ¥r ind for frihed og demokrati (fx ved at deltage i krigsførsel i Afghanistan og Irak) med ro i sinde lade sine borgere deltage i en begivenhed…”
    Jamen det er da meget enkelt: SÃ¥danne lande har jo netop demokrati, og LADER derfor deres borgere deltage i hvad de lyster – hurra for demokratiet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *