Jeg kunne ikke huske, at det var i dag (præ)teenageidolet Justin Bieber var i byen, og at byen derfor – selvfølgelig – var præget af beliebers en masse. I området omkring Tivoli Friheden, hvor jeg kom kørende forbi, stod de meget unge mennesker i en lang kø, og et godt stykke af vejen var markeret af som “drop off”-zone, hvor forældre i bil kunne, ja, droppe deres yngel af, så de komme ind i køen og frem mod deres drømmemål. Jovist, der er sket noget på den front også.

Jeg kender kun Bieber af omtale og har aldrig lyttet aktivt til hans musik. Men oplevelsen af de mange unge sendte mig selvfølgelig tilbage i tiden og til den efterhånden lange række af teenageidoler, der siden tidernes morgen (dvs. så længe der har været pop og rock til) har været en konstant bestanddel af populærmusikken. Fra Frank Sinatra og frem til i dag. En del forsvandt som døgnfluer og one-hit-wonders, men mange overlevede i kraft af musikalske kvaliteter. Som fx The Monkees, der blev designet til at være tv-teenage-idoler.