DR Nyhederne fortæller, at der kommer en ny Beatles-plade Love til november. Det vil sige: ny og ny – der er tale om en særlig mixet udgave af en række i forvejen kendte Beatles-sange, som indgår i den – her i bloggen – tidligere omtalte forestilling med Cirque du Soleil.
I min gamle blog skrev jeg d. 30. juni:
Mr. Kite som sprechstallmeister, Lucy i trapezen med skinnende diamanter osv. Det tidligere omtalte samarbejde mellem afdøde Beatle George Harrison og Cirque du Soleil om en forestilling til fejring af The Fab Four realiseres nu i dag i spillebyen Las Vegas. Titlen på forestillingen er “Loveâ€?. Reuters beretter, at det er første gang nogensinde et show af den karakter er blevet sanktioneret af de tilbageværende medlemmer af Liverpool-gruppen, dvs. afdøde Harrison, Paul Mccartney, Ringo Starr og Yoko Ono (som repræsentant for John Lennons interesser). Oven i købet fungerer Sir George Martin, den navnkundige Beatles-producer, som musikalsk mastermind på forestillingen. Det egentlige scoop for rigtige Beatles-fans skulle være, at forestillingen indeholder ikke mindre end 130 sange, der er remixed og digitalt renset, så sangenes lyd skulle fremstå med ny klarhed. Fx skulle man kunne høre strengene på den akustiske guitar klaske mod guitarhalsen i klassikeren Yesterday. Er det så i virkeligheden er en fordel for gamle ører? Tja… George Martin, der sammen med sin søn har brugt to år på at lave forestillingens musikalske indslag, understreger, at der ikke er tale om en slags Greatest Hits. Om det 90 minutters soundtack udgives på cd vides ikke. Men man kan da håbe…
Svaret blev altså bekræftende!
a propos Beatles, så er Rubber Soul blevet genindspillet af folk
fra folkscenen under titlen Rubber Folk. Kan ses og høres
på ITunes