Ja, så ramte vi 50-årsdagen for udgivelsen af Beatles’ hovedværk Sgt. Pepper’s lonely hearts club band. Og dagen fejres bl.a. med udgivelsen af nye, moderniserede udgaver. Og lur mig, om ikke den vil blive omtalt her og hisset i medielandskabet. Det manglede da også bare. Her i casa vil jeg nøjes med at genhøre musikken, der engang revolutionerede mit lydbillede af, hvordan pop og rock kunne og skulle lyde…

For ca. 10 år siden (januar 2007) skrev jeg følgende om mit møde med den plade:

“Jeg sad i den bagerste del af den orange bus mod Hjerting (nr. 21 var det vist). Det var først på eftermiddagen, og på skødet havde jeg en af de orange papirsposer fra Jaspers Radio. Det var sommer – juni måned – og The Beatles’ nyeste opus Sgt. Pepper’s lonely Hearts Club Band var samme dag kommet i butikkerne i Danmark. Danmarks Radio havde fortalt om det dagen før, hvor hele pladen var blevet præsenteret. Det kunne man gøre dengang. Og det var en begivenhed, at der kom en ny Beatles-plade. Større end Dronningens Nytårstale…*) Jeg var taget direkte fra skole hjem og hente lommepengene og så af sted mod byen for at få fat i et eksemplar.
Et par drenge i bussen spurgte nysgerrigt til, hvad jeg havde i den solide papirspose, og jeg oplyste dem præcist om indholdet. Længere blev den snak ikke. Jeg skulle hjem og lytte. Og studere pladecoveret.
Pladen var udkommet i England og USA nogen tid før, fjorten dage eller deromkring, og Radio Luxembourg havde slidt en pr-presning op ved at spille den i døgndrift. Selv havde jeg ligget i timevis på min gamle, grimme, grønne briks med hovedet inde i den lille Nordmende-radio og lyttet til skæringerne fra den nye udgivelse. Det var kuldegysningfremkaldende at høre de nye lyde og de nye toner, selv om radioen ikke var den bedste, og selv om signalforholdene heller ikke var det. Sådan havde Beatles ikke lydt før. Sådan havde ingen lydt før.”

*) Som Onkelvolde har påpeget, så havde vi ikke en dronning i 1967, men kong Frederik. Så det rigtige ord skulle være Kongens nytårstale.