I en artikel i Politiken fremfører Birgit Petersson, læge og et kendt ansigt i kvindebevægelsen, det synspunkt, at størstedelen af den kvindelige prostitution skyldes fattigdom. Det skulle dreje sig om 95-98% af de prostituerede. Artiklens forfatter Anne Andersen tilføjer, at tallene stemmer overens med en rapport om prostitution, som Socialministeriet lavede i 2006. Hvis vi går ud fra, at tallet er rigtigt, så må man virkelig spørge sig selv om, hvad formålet med et sexkøbsforbud måtte være? (Til orientering skal det lige siges, at Birgit Petersson ikke anbefaler et forbud i denne artikel!). At presse disse 95-98% af prostituerede kvinder tilbage i fattigdommen, som de flygtede fra? Hvorfor så ikke i stedet forbyde fattigdommen i Danmark? Det skulle nok kunne realiseres i det materielt velstående danske samfund, hvis ellers der er politisk vilje!
I samme artikel fremlægger Petersson et synspunkt på de mandlige sexkøbere, som nok er værd at diskutere. Hun citeres for at sige følgende:” Mænd kan jo tilfredsstille sig selv ved at onanere. Forestillingen, at man er nødt til at gå til en prostituerede kvinder for at få sexuel tilfredsstillelse, indeholder et undertrykkelseselement, som fastholder problemerne omkring prostitution”. Hvem siger, at det kun er sexuel udløsning, mandlige sexkunder søger hos de kvindelige prostituerede? Ved vi i det hele taget ret meget om, hvad der driver disse mænd til at betale for sex hos luderne? Hvis mændene kunne nøjes med at onanere, så ville de nok gøre det i stedet for at betale i dyre domme for en sexuel ydelse hos en prostitueret. Noget andet er det “undertrykkelseselement”, som Petersson nævner. Hvordan kan der være tale om undertrykkelse, når parterne indgår en handel på almindelige markedsvilkår? Du får en sexuel vare mod betaling af et bestemt beløb. I hvert fald kommer tvangen ikke fra kunden (hvis vi ser bort fra undertrykkelsen som fantasmatisk værdi i den efterfølgende sexuelle udveksling), men måske fra “samfundet”?
Med begrebet “undertrykkelse” afsløres Peterssons tilhørsforhold til kvindebevægelsen. Det er her vi finder forestillingen om kvindernes undertrykkelse i det patriarkalske samfund. Her har vi en facet af denne tænkning: De kvindelige prostituerede er undertrykte qva prostituerede. Men – hvorfor vælger disse kvinder deres egen undertrykkelse? Hvorfor nøjes de ikke med bistandshjælp? Petersson henviser til, at ‘kvinder bruger deres krop til at tjene penge, når de er i nød’, hvor mænd ‘ofte begår kriminalitet for at overleve fattigdom’?
Jeg synes, at Peterssons bidrag til den verserende sexforbudsdebat er interessant ved at pege på flere problemer. For det første: Hvis prostitution udspringer af social nød, hvorfor sætter vi så ikke massivt ind over for den faktiske fattigdom? Det er i det hele taget et emne, der trænger til diskussion. For det andet: Er det sandsynligt, at prostitution alene skyldes social nød? Kunne det ikke tænkes, at de prostituerede har andre bevæggrunde? Fx at arbejdet som luder er mere interessant end at stå ved et samlebånd eller være sygeplejerske i et stresset job? Og for det tredje: Kommer vi en forståelse af prostitutionens væsen nærmere ved at mistænkeliggøre de mandlige kunders seksuelle lyster? (For er det ikke det, der sker med begrebet “undertrykkelse”?). I det hele taget kan man konstatere, at der i visse dele af debatten – især blandt gamle kvindesagsforkæmpere – er en ubehagelig tendens til at mistænkeliggøre den mandlige seksualitet.
Hvor ville det dog være befriende, hvis nogen ville iværksætte en grundig, videnskabelig undersøgelse af prostitutionen i Danmark. Uden moralske skyklapper. Ikke bare en statistisk undersøgelse, men en humanistisk videnskabelig undersøgelse, der fokuserede på ludernes og deres kunders bevæggrunde og forudsætninger. En undersøgelse i traditionen fra Kinsey og lignende forskere, der ikke var bange for at sætte deres egne og andres fordomme på spil i beskrivelse af seksuelle fænomener.
Læs også luderen Sus’ kommentar til Peterssons udsagn