Dødsfald: John Warren Geils Jr. – 71 år

Author:

“En af mit livs store overraskelser indtraf i juni 1972 i Falkoner Teatret. Her var det gejle lille band support for de monstrøse Emerson, Lake & Palmer, og amerikanerne viste i en toptunet lille time englænderne forskellen på form og indhold.”

Sådan skrev Torben Bille her i bloggen, da jeg i 2009 genopfriskede vores erindring om powerhouserockerne J. Geils Band. Et band, der ikke revolutionerede rocken, men – som Torben antyder – vidste, hvordan man skruer rocksange sammen og afleverer dem fra en scene. Og den slags bands vil der altid være god plads til, så længe rocken har appel.

Nu er så grundlæggeren John Warren Geils Jr. død “af naturlige årsager” i en alder af kun 71 år.

Han dannede bandet i 1967 sammen med den navnkundige forsanger Peter Wolf og som support for store navne som Byrds og Allman Brothers nåede J. Geils Bands ud til rigtig mange og en lille håndfuld singler gjorde sig godt på datidens hitlister.

J. Geils Band – koncert, 1977 Winterland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *