Da Jefferson fik flyvemaskinen op igen

Author:

I går kom jeg ved en tilfældighed (trykkede forkert på fjernbetjeneren, så radioen satte i gang) til at lytte til en af DRs DAB-kanaler. Jeg tror, det var P5. Og her kom jeg til at lytte til noget fra et album, jeg ikke har lyttet ret meget til eller i lang tid. Nemlig Jefferson Airplanes eponyme genforeningsalbum fra 1989. Ja, 1989.

Efter en pause på 17 år fandt det fleste af den originale besætning sammen igen (dog uden Spencer Dryden), lavede et album og tog på turné. Meget vand var løbet ud i åen siden halvfjerdserne og kritikerne trak lidt på skuldrene af pladen, hvor det var svært at genkende det gamle samfundskritiske band i tekstuniverset. Grace Slick ville hellere synge om den udrydningstruede panda end om kapitalismens og imperialismens fortædeligheder. Pladen solgte ikke så godt, men den efterfølgende koncerttur gik efter sigende ganske godt.

Men ser vi bort fra tekstsiden, så er pladen ganske lytteværdig. Slick kunne stadigvæk synge og bandet spille, selv om det progressive var skiftet ud med mainstreamkommercialisme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *