Sgt. Pepper’s lonely hearts club band får en jubilæumsoverhaling

Author:

1967 var et gyldent år for pop og beat. Og det var året, hvor Beatles udsendte deres kontroversielle Sgt. Pepper’s lonely hearts club band. Et album, der stadigvæk kan dele vandene. Men også et nyskabende værk, der har sat sig dybe spor i beatmusikken.

I næste måned genudgives pladen – igen, igen… Denne gang dog i en digitalt forbedret udgave – og i flere udgaver. Først en enkelt CD, så en dobbelt-CD/-vinyl og endelig en super luksusudgave bestående af hele seks skiver. Blandt ekstramaterialet er en instrumental udgave af “Penny Lane” og to hidtil uudsendte alternative versioner af “Strawberry Fields Forever”. I øvrigt to sange, der slet ikke var med på den oprindelige LP.

Luksusudgaven indeholder ekstramateriale fra tiden omkring optagelsen af pladen. Ialt 33 skæringer. Der følger også en større bog med, hvor der fortælles om tilblivelsen af værket. Så der er noget for rigtige Beatlemanikere at kaste penge efter. Spørgsmålet er så, om man skal til lommerne, når man i forvejen har pladen i tre udgaver? Vi får se.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *