Når skolelærere bliver tyveknægte

Author:

I gårsdagens aviser kunne man læse om kopiering af copyright-beskyttede tekster i folkeskolen. Forbruget – eller måske skulle man sige: misbruget – har antaget astronomiske dimensioner. I DR2s ellers seriøse tv-avis Deadlines eftermiddagsudgave var vinklen på lærernes misbrug og skoleledernes mangelfulde tilsyn med samme skolelærere. Men ikke et eneste ord om, hvorfor skolelærerne mon gad at stå i timevis ved en åndsvag kopimaskine! Nemlig det forhold, at skolerne er så økonomisk trængte, at der ikke længere er råd til elementære undervisningsmateriale som fx nye lærebøger. Sidste år fik min datter én ny lærebog, og det var en sensation, der blev talt meget om. Regeringen vil skabe verdens bedste uddannelsessystem. Så nytte det ikke noget, at forarme folkeskolen, gøre lærerne til tyveknægte, der af nød stjæler fra forlag og forfattere, og ellers må klare sig med det tvivlsomme internet… Det bliver mere og mere tydeligt, at regeringen ikke kan (og måske heller ikke vil) satse på det viden(s)samfund, den ellers snakker så meget om ved hver eneste festlig lejlighed.

2 thoughts on “Når skolelærere bliver tyveknægte”

  1. hmm, det lyder mærkeligt… i snart mange Ã¥r har man fremstillet og solgt undervisningsmaterialer efter princippet ét eksemplar med kopieringsret, desuden afregnes hvert Ã¥r et astronomisk beløb via copydan i forhold til de eksisterende kopieringsaftaler og det gælder folkeskoler, tekniske skoler, gymnasier m.v. – har jeg overset noget, eller er det journalisterne..?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *